Når unge begynder at tro på sig selv med SPS

Hvad sker der, når et ungt menneske, der længe har tvivlet på sig selv, begynder at få øje på sine egne ressourcer? Det er noget af det, jeg oplever i mit arbejde som SPS-vejleder på et gymnasium.
Kernen i mit arbejde som SPS-vejleder (specialpædagogisk støtte) er at hjælpe unge med diagnoser (som ADHD, autisme, angst, depression og skizofreni) godt igennem gymnasiet.
SPS-vejledning må ikke være terapi eller lektiehjælp
SPS må ikke være terapi eller lektiehjælp, og netop det er jeg meget opmærksom på, da det ellers ligger lige til højrebenet for mig som psykoterapeut og cand.mag.
SPS skal understøtte de unge med diagnoser, så de kan komme igennem gymnasiet på lige fod med deres kammerater.
Det betyder blandt andet at arbejde med energiforvaltning, så de unge har energien til at klare ugen bedst muligt, struktur så de bevarer overblikket og hjælp til koncentration. Desuden hjælp til at komme godt igennem eksamensperioden. Det er selvfølgelig helt forskelligt, hvor udfordringerne ligger hos den enkelte.
Fælles for den hjælp jeg giver er, at jeg har fokus på at se de unge som hele mennesker og hjælpe dem med at tro på sig selv.
Det er ikke usædvanligt, at nogle af dem overtænker en opgave, har svært ved at komme i gang med større opgaver og ikke helt stoler på deres egen analyse og bedømmelse. For bare at nævne et par ting.
En god relation er afgørende
Vejen mod en større tro på sig selv går gennem, at jeg opbygger et godt forhold til de unge. Jeg lytter til dem, når jeg sidder med dem enkeltvis. Jeg spørger ind og prøver at se deres faglige og personlige ressourcer.
Nogle af dem kan overraske som gode formidlere af matematiske beviser, så enhver pludselig kan forstå det. Andre har et kreativt talent som at spille musik eller tegne, som de næsten havde glemt. Og det er ikke usædvanligt, at der opstår positive følelser som humor, glæde og mod, men også ked-af-det- hed, når vi mødes til SPS.
Hvordan opleves det at være mig
Nogle af de unge kan lige pludselig blive meget ramt af, at der sidder en voksen sammen med dem, der giver dem fuld opmærksomhed en hel time. Som er optaget af at forstå netop dem og deres udfordringer.
Jeg spørger ind til, hvordan de har det. Hvad er svært. Hvad gør dem glade, og hvad motiverer dem. En del af de unge er ikke vant til det, og det er nyt for dem, at jeg ikke bare ser tingene fra andres vinkel. Men hvordan det opleves indefra i dem.
De samtaler oplever mange som en slags åndehuller i en travl hverdag. Ja, én sagde for nylig til mig: “SPS er som at få lov til at trække vejret”. En anden sagde: “Jeg kan bedre overskue min dag, når jeg ved at jeg skal til SPS”. En tredje fortalte, at “det er vores snakke, der gør, at jeg tror på, at jeg kan meget mere end jeg troede”.
Finder frem til forandringen
Selvom SPS ikke er terapi eller behandling, oplever jeg, at det at blive lyttet til og anerkendt for præcis den, man er, kan have en meget positiv og næsten forløsende betydning. Det kan blive en vigtig katalysator for forandring. Pludselig bliver en eksamensplan lettere at følge, fordi vi har fundet ind til, hvad der gør, at personen bliver motiveret til at følge den.
Forstå hvad der motiverer
En af de ting, jeg arbejder med sammen med de unge, er forskellen mellem at være motiveret af det, man gerne vil væk fra – og det, man gerne vil hen imod. Det er en tilgang, jeg kender fra coachingens verden.
Jeg opfordrer dem til at rette opmærksomheden mod det, de gerne vil opnå. Det kan være deres mål med ungdomsuddannelsen eller måske blot at bestå den næste eksamen.
Jeg oplever at nogle af de unge bruger meget energi på at tænke på, hvad de ikke vil og hvad de frygter. Ved at vende deres opmærksomhed mod et eller flere mål og hele tiden have fokus på deres ressourcer, ser jeg hvordan de vokser med opgaven.
Elever får andet forhold til præstation og eksamen
Når vi evaluerer vores forløb, fortæller de unge ofte, at de tror mere på sig selv. Også selvom de kun har været i et kort SPS-forløb på 2-3 måneder.
Den allermest overraskende forandring, jeg hører om og oplever, er som regel, at mange af eleverne har fået et andet forhold til præstation og eksamen.
Det er noget af det, der får mit arbejde til at føles så meningsfuldt.
Måske kunne spørgsmål hjælpe flere?
Gennem mit arbejde som SPS-vejleder, psykoterapeut og coach er jeg blevet endnu mere opmærksom på, hvor stor betydning det kan have at stille sig selv de rigtige spørgsmål. Mange af de spørgsmål, jeg arbejder med sammen med de unge, er faktisk relevante for os alle. Derfor vil jeg gerne give nogle af dem videre:
– Hvordan bruger jeg bedst min energi i løbet af ugen? Hvad giver energi, og hvad tager energi?
– Hvad bliver jeg motiveret af?
– Hvordan tilrettelægger jeg min uge, så jeg har balance i mit liv?
– Hvordan styrker jeg min koncentration?
– Kan jeg gøre noget, så det fungerer bedre med de andre på skolen/jobbet?
– Hvordan bringer jeg mig selv i en tilstand, så jeg kan præstere bedst muligt?
Jeg tror på, at vi alle kan udvikle os og få øje på nye muligheder, når vi bliver mere bevidste om, hvem vi er, hvad vi kan, og hvad der er vigtigt for os.
Måske kunne det give mening at overveje eller genoverveje nogle af disse spørgsmål for dig?
De bedste hilsner
Elsebeth Christensen
SPS-vejleder, psykoterapeut og coach
– Læs også blogindlægget: “Slip fri af eksamensangst” lige her.

