Om Elsebeth
Jeg er optaget af, hvordan vi kan give vores indre verden lidt mere opmærksomhed og skabe balance i tilværelsen. Ved at arbejde bevidst med at træne hjernen og nervesystemet, kan vi få mere plads til os selv i tilværelsen. Mere indre ro, glæde og en oplevelse af, at vi er og gør, det er dybt meningsfuldt.
Derfor er jeg NLP Master Coach og Psykoterapeut
Gennem tilværelsen har jeg oplevet forskellige smertepunkter. Det er noget, der er uundgåeligt for de fleste. Fx har jeg været ramt af stress for mange år siden, men fik dengang redskaber til at komme videre. Jeg tror på livslang læring og uddannelserne NLP Master Coach og NLP Psykoterapeut har formet mig meget. Drivkraften har i alle årene været et sug efter at forstå mig selv, andre mennesker – og hvordan vi får mest mulig mening, fylde og forståelse ind i tilværelsen.
Jeg kan også hjælpe dig godt på vej.
Du er sikret terapi af høj kvalitet, da jeg er optaget i Dansk Psykoterapeutforening.
Jeg er optaget af, hvordan vi kan give vores indre verden lidt mere opmærksomhed og skabe balance i tilværelsen.
Ved at arbejde bevidst med at træne hjernen og nervesystemet, kan vi få mere plads til os selv i tilværelsen. Mere indre ro, glæde og en oplevelse af, at vi er og gør, det er dybt meningsfuldt.
Vendepunktet
Efter at have været kommunikationskonsulent i en årrække, primært i det offentlige og halvoffentlige, blev det et vendepunkt, da jeg i 2018 blev tilknyttet uddannelsesstedet NLP Huset. Her fik jeg mulighed for at skrive om mine interesser: NLP, coaching, psykoterapi, supervision og mindfulness. Ved siden af mit deltidsjob som kommunikationskonsulent og freelanceopgaver, valgte jeg at tage uddannelserne som NLP Master Coach og NLP Psykoterapeut. (Oprindeligt er jeg uddannet cand.mag. i dansk og medievidenskab fra Aarhus Universitet).
Uddannelserne som NLP Master Coach og NLP Psykoterapeut i NLP Huset er praksisnære.
Udover at jeg er privatpraktiserende terapeut og coach arbejder jeg også som SPS-vejleder på et gymnasium. Her støtter jeg unge mennesker med diagnoser som ADHD, autisme, PTSD, angst og depression.
Fra dag ét på uddannelsesforløbene har jeg coachet og haft træningsklienter. Siden er jeg fortsat med klienter og får fortsat supervision og egenterapi.
Uddannelser og efterudd.
– NLP Psykoterapeut (NLP Huset)
– NLP Coach Practitioner (NLP Huset)
– NLP Master Coach (NLP Huset)
– Indre barn-kursus (v/Kasha Hansen)
– Efteruddannelse i familieopstilling (ISFO)
– Introduktion til Mindfulness (NLP Huset)
– Enneagrammet (NLP Huset)
– Metakognitiv terapi (CEKTOS)
– Psykiatrivejlederuddannelsen (Psykiatrifonden)
– Cand.mag. i dansk og medievidenskab (AU)
Hvad gør jeg i dag?
I dag lever jeg af at hjælpe mennesker med terapi, coaching og specialpædagogisk støtte. For mig handler det hele om empati, relationer og kommunikation. Og så selvfølgelig en faglighed indenfor psykologi.
