Jeg har dårlige vaner – hvad gør jeg ved det?
Har du også dårlige vaner, som du forgæves har prøvet at komme ud af? Prøv at læse med her, hvor jeg fortæller lidt om, hvad der måske holder dig fast – og hvordan du kommer ud af det (alternativt får hjælp af en coach som mig til det).
Videnskaben manipulerer vores instinkter
For nylig læste jeg bogen “Vanedyr” af Nicklas Brendborg (2023), som beskriver hvordan videnskaben manipulerer vores instinkter, så vi let bliver fastholdt i de dårlige vaner. Bogen er god, hvis du vil forstå, hvad du er oppe imod, når du har stor trang til fx slik, kager, fastfood, cigaretter, euforiserende stoffer eller sociale medier.
Her vil jeg komme ind på et par af hovedpointerne i bogen.
I bogen beskrives det blandt andet, hvordan vi bliver fastholdt i et begær efter mere sukker, salt, fedt.
Helt overordnet viser forfatteren, hvordan forskellige industrier bruger “superstimuli” for at udnytte kroppens instinkter til at tiltrække os til produkterne.
Fri af slik, kager og chips
Chokolade, chips, kager og is har nogenlunde samme kalorie-sammensætning som modermælk. I hvert fald når vi ser på fedt, kulhydrat og protein.
Dermed bliver det instinkt, der oprindeligt fik os til at spise meget som helt små, aktiveret. Dengang handlede det om, at vi hurtigt skulle vokse os store og stærke.
I dag aktiveres det samme instinkt, når først du har smagt de søde eller salte sager, selvom du godt ved at det ikke gavner dig. Det er især sammensætningen af fedt og sukker, der giver os et “lyksalighedspunkt”, ifølge Nicklas Brendborg.
Motion og anstrengelse hjælper ikke så meget, når vi indtager usund mad og kaloriebomber. For vores kroppe er små “tilpasningsmaskiner”, der hele tiden reagerer på det, vi gør. Kroppen er udviklet til at spare på energien, så hvis du træner meget en morgen for at brænde kalorierne af, får du let lyst til at være langt mindre aktiv resten af dagen. Det er derfor svært for mange mennesker at tabe sig.
Alligevel viser forskning at motion er godt, når man vil holde fast i et vægttab.
Det er muligt at få sin følsomhed tilbage, så du har følelsen af at have brug for mindre salt og sukker. Det handler om at vænne sig til, at det, du spiser, ikke længere smager så salt eller sødt. (Fødevareindustrien putter masser af salt og sukker i meget af maden).
Et generelt råd fra bogen er at lave mad fra bunden uden så meget salt, sukker og fedt.
Et råd til at komme ud af den dårlige vane selv
Hvis du vil prøve selv at komme fri af en vane, du er træt af endnu en gang, så har jeg et enkelt råd:
- Vælg kun én vane af gangen, du vil arbejde med.
- Beslut dig for, hvilken ny støttende vane du vil sætte i stedet.
Allerede i løbet af den første dag, du undlader at gøre det du plejer (fx at spise noget sødt), vil du højst sandsynligt mærke noget af det, som har ligget bag den dårlige vane af følelser og tanker.
Føles det for stort og uoverskueligt, er du meget velkommen til at kontakte mig, så jeg kan støtte dig.
Hvad har jeg set som coach og terapeut i forhold til vaner?
Jeg ser sommetider klienter, der enten bruger søde sager, take away, euforiserende stoffer eller sociale medier. Ofte viser det sig, at der er en psykologisk grund bag. De forsøger ofte at dulme noget, de ikke har lyst til at se nærmere på.
- Det kan være svære følelser, der bliver holdt nede som de helst ikke vil kendes ved.
- Nogle har en uopdaget diagnose, som de prøver at afhjælpe med dårlige vaner.
- Andre har traumer, de tør ikke kigge på og som de prøver at flygte fra.
Det interessante er langsomt at få hjælp til at slippe en uhensigtsmæssig vane.
At turde kigge på, hvad der så dukker op af følelser og tanker og kropslige fornemmelser.
Det kan være en skøn oplevelse i krop og sind, når man slipper de dårlige vaner og mærker, at du tør være til stede nu og her. Præcis som den, du er, med dine sårbare sider.
Det kan lyde underligt, men at slippe bare én dårlig vane kan være første skridt til personlig udvikling og hen imod et mere tilfredsstillende liv
/Elsebeth Christensen
Læs mere om min tilgang til dig med NLP Psykoterapi og coaching.
