Hvad er stresscoaching? – forstå lidt om stressbehandling
“Hvad er stresscoaching egentlig?”. Det spørger en del om. Det er et spørgsmål, som jeg vil svare på i dette blogindlæg.
I vores moderne arbejdsliv kan der være et misforhold mellem det, du skal præstere på jobbet og den tid og de kompetencer, du har til at løse opgaverne. Det kan give stress. Men der kan også være andre grunde til, at man udvikler stress.
Afhængig af, hvilken form for stress du har, kan stresscoachen sætte ind med stresscoaching. Forstå her lidt mere om stress, årsager til stress og stresscoaching.
Symptomer på stress
Når mennesker opsøger en stresscoach, har de fysiske eller psykiske symptomer – eller begge dele. Måske har du haft nogle af disse symptomer: Træthed, hjertebanken, frustration, manglende overblik over situationen, en følelse af meningsløshed eller andre symptomer? Det kan altsammen dække over mange forskellige årsager, som er knyttet til arbejdslivet eller privatlivet.
Hvilke årsager er der til stress?
Der findes:
Bekymrings-stress (du bekymrer dig meget over alle mulige små eller store ting og har svært ved at slippe tankerne)
Stress af moralske årsager (du har måske et job, hvor du arbejder med mennesker og der er ikke tid til at give dem, den omsorg de har brug for)
Stress af eksistentielle årsager (du er fx i tvivl om, hvad meningen med det hele er)
Stress af essentielle årsager (du er kommet i tvivl om, hvem du selv er). Det vil stadig være relevant at få samtaler med en coach og psykoterapeut for at komme tilbage til et godt liv.
Man kan også have en pærevælling af flere forskellige stressårsager.
Bag alle disse former for stress, ligger der en form for angst bag som “motor”, der holder dit indre alarmberedskab i gang. Uanset årsagen kan jeg hjælpe med stresscoaching. Det går ofte hen og får en terapeutisk dimension. Overvej et coaching- og terapiforløb hos mig.
Tre faser, når man har stress som stress-coachen er opmærksom på
For at forstå lidt om, hvilken stressfase du – eller måske en kollega – er i, så se lige de tre faser, man kan risikere at gå igennem:
1/Alarmfasen, hvor du er optændt – det er en tilstand, hvor du oplever positiv stress og at være i flow. Alligevel er det vigtigt at fasen afløses af en roligere periode, så kroppen kan komme i balance igen.
2/Modstandsfasen – kroppen begynder at blive påvirket af stresshormoner. Fysiske og psykiske symptomer kan begynde at vise sig.
3/Udmattelsesfasen – Stresskollaps – hvor man fysisk og mentalt føler sig fuldstændig udmattet. Nogle mennesker ender med at få en depression.
Det er typisk i fase 2 eller 3, at folk oplever problemer og opsøger en stresscoach. Men det er lettere at komme godt tilbage, hvis man er i fase 2 (“Modstandsfasen”).
Stresscoaching med mindfulness og NLP
Kuren mod stress er at finde ro. At kunne bringe sig selv tilbage i en rolig indre tilstand, selv om man står i orkanens øje. Netop det hjælper jeg mennesker med i stresscoaching. Hvordan samtalerne udvikler sig, er afhængig af, hvad årsagen til den stressede tilstand er.
Min erfaring er, at udover de lavpraktiske råd, jeg kan give, er der noget andet, som virkelig gør en forskel. Det er at få kastet lys på den stressramtes måde at håndtere selv og andre i det hele taget. Sommetider er det nødvendigt at gå tilbage i fortiden for at komme fri af det fastlåste.
Når jeg arbejder med mennesker i stresscoaching, bruger jeg først mindfulness for at få deres nervesystem i ro. Samtidig hjælper jeg klienten med at få fat i nogle af hans eller hendes ressourcer, så den indre følelsesmæssige tilstand er god. Med det udgangspunkt kan vi tage fat på det svære. Vi pendulerer frem og tilbage mellem den gode ressourcefyldte tilstand og problemerne, så det svære ikke bliver overvældende for nervesystemet.
Jeg bruger ofte NLP-teknikker til at skabe forandring. Det giver klienten kontakt med et andet følelseslag i sig selv og nye intuitive perspektiver på situationen. Ny forståelse. Mere selvomsorg og nye handlemuligheder.
Vi har kun kontrol over egne følelser og reaktioner
Nogle mennesker tænker, at det er de andre, der skal lave sig om på arbejdspladsen eller i private sammenhænge. Og selvfølgelig er stress ikke bare et personligt problem, men handler meget ofte om de rammer, vi er en del af på arbejdet eller i familien.
Dybest set kan vi kun arbejde med os selv for at få det bedre – og så prøve at påvirke de rammer, vi er en del af. Nogle vælger den løsning, det er at forlade de rammer, de er i. Men meget ofte gentager det samme mønster sig et nyt sted, hvis man ikke får kigget på sig selv og sine uhensigtsmæssige mønstre.
