Forsimplet guide til at forstå, om han eller hun er i krise

Er du (eller en ven) i krise? Forsimplet guide til at finde ud af det.
Spørg dig selv:
Har du svært ved at håndtere og forstå den livssituation, du er havnet i?
Måske føler du ikke, at dine tidligere erfaringer og måder at reagere på hjælper dig? Så er du formentlig havnet i en psykisk krise.
Forklaring:
Den betydning, du tillægger din situation, er afgørende. Vores fortolkning af vores liv og livsomstændigheder er med til at skabe følelserne og vores kropslige fornemmelse.
Hvorfor får vi en krise?
- Enten kan en krise opstå på grund af nogle ydre omstændigheder: Økonomisk deroute, fyring, skilsmisse, dødsfald i nærmeste familie eller andet.
- Eller vi får en livskrise, som egentlig er normal, det er en del af livet. Det sker typisk ved overgange i livet: Fra barn til voksen. Fra par til at blive forældre. Fra medarbejder til pensioneret. Og mange andre overgange.Alligevel kan vi opleve udfordringer ved nogle af disse livskriser, som kan være svære at klare selv.
Er du i tvivl om hvorvidt du er i en psykisk krise?
Der er nogle typiske tegn, som folk oplever, (men listen er længere):
- Oplever at man er fastlåst i situationen og ikke kan komme fri
- Oplever at tingene er meningsløse
- Mangler energi
- Har angst, indre uro eller fysiske symptomer
- Har det svært med relationerne til andre mennesker
Krisen som forudsætning for menneskelig udvikling og modning.
Igennem en krise kan vi komme til at forstå lidt mere om livet – og om vores egne ressourcer og begrænsninger. Kun med udfordringer og modstand har vi mulighed for at vokse som mennesker.
I et terapeutisk forløb er det muligt at få hjælp til at se på sit ubehag (angst, stress eller andet) som et symptom. Det kan være en åbning mod større selvforståelse og adgang til at få det bedre.
Interessant nok, er det ofte det der skal til, for at “fixe” problemet. Det giver samtidig følelsen af at være mere hel.
Hvis vi IKKE vælger den tilgang, kan vi stå med en oplevelse af, at der er stærke mystiske indre kræfter inde i os. Nærmest som en vild hest, vi rider på og ikke kan styre. Kræfter, vi ikke har kontrol over – og som vi må dulme.
Vi bestemmer selv, hvilken vej vi går.
Overvej at kontakte mig, hvis du vil have hjælp til at komme fri og få lys på din situation.
Send en SMS eller ring for at få en gratis forsamtale på op til 20 minutter. Også online.
Bedste hilsner
Elsebeth Christensen
Ved du, hvad du er styret af? Ellers læs med her i blogindlægget
Læs mere om min tilgang til dig med NLP Psykoterapi og coaching.