Hvilken form for terapi skal jeg vælge mod angst?

Måske kender du til det at være angst? At føle dig bange, frygte noget bestemt eller være småbekymret det meste af tiden. Måske har du slet ikke ord for, hvad der sker i din krop og dine følelser. Du ved bare, at du indimellem oplever stærk hjertebanken og et voldsomt ubehag.

Vi har alle en form for angst i os. Det er en del af det at være menneske. Nogle oplever angst på et lavt niveau. Men hvis du oplever det som et problem, kan du vælge at gå i kognitiv eller metakognitiv terapi.

Læs på sundhed.dk om forskellige former for angst 

Hvilken form for terapi skal jeg vælge?

Det er vigtigt at afgøre, hvilken form for terapi, du skal vælge: Den kognitive eller den metakognitive tilgang. Begge dele er meget brugt i sundhedssystemet. Det kan dog IKKE anbefales at bruge dem på samme tidspunkt. De er nemlig modsatrettede.

• I kognitiv terapi går vi ind og ser på indholdet i dine tanker. Vi ser på, hvilken betydning, du har tillagt tankerne og arbejder med øvelser, så du kommer til at tænke alternative positive og støttende tanker. Tankerne skaber følelser og kropsfornemmelser. (67 procent oplever en positiv effekt)
• I metakognitiv terapi går du netop IKKE ind i tankerne. Du skal tværtimod forsøge at lade tankerne være. Terapiformen går ud på, at sindet er selvhelbredende. Du trænes i at lade tankerne være. (80 procent af dem, der får metakognitiv terapi, oplever en positiv effekt).

Kognitiv terapi

Nogle af de mennesker, der kommer i terapi og coaching for angst, ønsker at forstå sig selv bedre. I de tilfælde vil kognitiv terapi være bedst. Her kigger vi nemlig på, hvilke begrænsende tanker og overbevisninger, der ligger bag – som udløser angsten. Meget ofte kan der ligge tanker bag som “Jeg kan ikke klare det”, “Jeg er ikke god nok” eller “Hvis jeg ikke klarer det her, er jeg en fiasko”. Det kan alt sammen skabe angst.

Det kan være godt at få en forståelse af, hvad der egentlig ligger til grund for angsten. For måske skal du tale med dine omgivelser om det, så andre forstår lidt af, hvad der foregår. Det kan også være en lettelse, når angsten ikke længere er et stort mysterium for dig.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi kan være nyttigt for mange, der har grublet og måske gået i terapi på grund af angst, og alligevel ikke har kunnet slippe fri.

Hjernen og nervesystemet reagerer stadig automatisk på noget ude af kontekst. I metakognitiv terapi opfatter vi tankerne som tanker. Det gælder blandt andet om at opfatte hjernen som en si, hvorigennem vi skal tillade at tankerne – også det angstfyldte – kan falde ned igennem uden at holde fast i dem. Tankerne forsvinder igen, hvis du lærer forskellige teknikker som fx en defokuseret form for opmærksomhed.

Hvad er fælles for kognitiv og metakognitiv terapi?

Trods forskelle er der alligevel et par fællestræk for de to terapiformer.
I begge tilfælde kigger vi på, hvad der er “triggeren”? Det vil sige, hvad sætter de angstfyldte tanker i gang. Det vil sige, begge terapiformer giver en form for bevidsthed for dig.

Ved begge terapiformer får du også øvelser med hjem mellem de terapeutiske samtaler, så du gradvist træner dig ud af angsten.

Den vigtige relation mellem terapeut og dig

Der findes selvfølgelig litteratur om kognitiv og metakognitiv terapi, som du kan læse og afprøve på egen hånd. Men du vil få det optimale ud af det, hvis du vælger en terapeut.

Jeg kan også vurdere, hvilken terapiform, der vil tjene dig bedst. Jeg vil kunne give dig den støtte og det håb, som mange har brug for i sådan en proces.

Jeg har desuden indsigt i andre terapeutiske retninger, som kan give dig oplevelsen af at være forbundet med andre. Noget, vi ved, har en god effekt på et overbelastet nervesystem fx ved angst.