NLP Psykoterapi
Psykoterapi kan være løsningen, hvis du føler dig fastlåst i din tilværelse. Måske oplever du en livskrise, men kan ikke helt sætte fingeren på, hvad der er galt. En livskrise kan være udløst af en ny fase i dit liv: Måske har du mistet dit job, skal skilles, mistet et familiemedlem eller du føler, at det liv, du har levet indtil nu ikke længere giver mening.
Hvorfor NLP Psykoterapi?
Det kan være svært at komme fri af personlige problemer. Sommetider har vi brug for at blive guidet for at få det liv, vi ønsker os.
“Hvorfor netop vælge NLP Psykoterapi?”, spørger nogle. I et NLP terapeutisk forløb tager vi hele tiden afsæt i dine ressourcer. Du mærker derfor kun dine smertepunkter i glimt og i dit tempo. Du vil opleve mere nærvær i nuet, fordi du gradvist kan slippe problemer og begrænsende mønstre. Du vil opleve, hvordan dit indre kompas føles stærkere. Du vil have lettere ved at mærke selvomsorg og vide, hvad der er det rigtige for dig.
“Jeg havde en depression og var i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville kunne arbejde igen. Men i terapiforløbet begyndte jeg at gøre noget andet, jeg plejer. Jeg fik også et håb om at tingene kunne ændre sig. Jeg kom langsomt ud af tågen, og i dag har jeg et job som passer bedre til mig”.
– Anita, 53 år
Forskning viser, at i terapi sker mindst 50 procent af den psykologiske forandring, fordi der er god kemi mellem terapeut og det menneske, der opsøger hjælpen. Det oplever jeg også.
Jeg anbefaler derfor, at vi tales ved i telefonen inden, du beslutter dig for, om jeg skal være din terapeut i en session eller et forløb. Det kan give dig en fornemmelse for, om du har lyst til at få min hjælp. Den gode kemi er hele fundamentet for et vellykket terapeutisk forløb.
Du kan få gavn af NLP psykoterapi, hvis du:
Kan du nikke genkendende til nogle af disse tegn? Så overvej at starte med en session NLP psykoterapi:
- Tankemylder
- Selvkritik
- Indre uro
- Lavt selvværd
- Mistrivsel
- Angst
- Stress
- Træthed
- Manglende energi
- Følelsen af at være fastlåst
- Tomhed og meningsløshed
- Ensomhed
- Meningsløshed
- og mange andre ting.
Hvorfor virker psykoterapien?
For mange mennesker sidder der uhensigtsmæssige tankespor fra fortiden i hjernen (og kroppen) som gør, at vi tænker, føler og gør de samme ting, igen og igen. NLP (neuro lingvistisk programmering) handler rigtig meget om at træne hjernen og nervesystemet for at klare og overkomme problemerne.
Med NLP-øvelser kan vi i et trygt rum “snyde hjernen”, så du træner dig selv til at tænke og reagere på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Betragt terapirummet som et laboratorium, hvor vi kan træne hjernen. Daniel Goleman skrev allerede i 2014 bogen “Hjernen og den følelsesmæssige intelligens”. Heri kan man læse om, hvordan hjernen er plastisk og at vi kan forme og træne den.
Se i blogindlægget, hvordan jeg bruger NLP
Psykoterapeutiske metoder
Jeg tager afsæt i interpersonel terapi, hvor det afgørende er relationen mellem terapeut og klient i nuet. Mange mennesker, der søger terapien, har udover stress, angst eller andre problemer, også mange gange knas i nogle af deres relationer og kommunikation med andre. I terapirummet er det muligt at vende det.
Jeg får tit at vide, at jeg kan noget særligt med mennesker – og at det skaber en positiv forandring. Udover at tale sammen, kan vi bruge papir, filt eller lego til at illustrere en problemstilling på et bord eller på gulvet. Mange mennesker oplever det som en stor lettelse at få problemerne ud af hovedet.
Jeg bruger elementer fra NLP, familieopstilling, kognitiv terapi, metakognitiv terapi, NARM og andre terapiretninger. Alle retninger kan noget forskelligt i forhold til problemstillingen.
Små opgaver og psykoterapeutiske redskaber giver jeg gerne videre til dig, hvis du ønsker det. Det kan du bruge derhjemme for dig selv – det vil forstærke virkningen af din proces.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på coaching og psykoterapi?
Med coaching stiller jeg åbne spørgsmål til mennesker, så de ledes til at finde deres egne svar på problemerne. Du kan have glæde af at blive coachet, hvis du vil være mere motiveret, uddelegere opgaver, løse problemer eller samarbejde bedre. Det kan også være at du vil forbedre dine præstationer eller udvikle dig personligt. I coaching ser vi på nutiden og fremtiden.
I psykoterapien derimod arbejder vi både i fortid, nutid og fremtiden. Psykoterapien går dybere i bevidstheden og egner sig til kriser, traumer og uforløste problemstillinger.
Hvad er det særlige ved NLP psykoterapi?
En af ophavsmændene bag NLP (psykologen John Grinder) taler om overfladestrukturen og dybdestrukturen i et menneskes bevidsthed. Overfladestrukturen kan vi nå med vores dagligdags sprog, Dybdestrukturen svarer til menneskets ubevidste lag i bevidstheden, der styrer vores måde at være på og indre følelsesmæssige tilstande. I NLP arbejder vi både med overfladestrukturen og med dybdestrukturen (det sidste arbejder vi med ved fx NLP-øvelser, familieopstillinger og det, der sker i relationen mellem terapeut og klient).
NLP psykoterapi er effektivt, fordi man ikke bare nøjes med at tale om problemerne i et dagligdags sprog. Du bliver også guidet fx til at bevæge dig fra en position på gulvet til en anden. Det kan være svært at forklare, hvad der sker – det skal opleves for helt at forstå, . Det er en måde at aktivere hele dig med din fulde bevidsthed i sprog, krop og følelser.
Hvad vil du opleve mellem terapi-sessionerne?
Et er, hvilken forandring, du vil opleve i terapisamtalerne. Noget andet er, hvad der sker mellem samtalerne. Ofte fortsætter processen, når man lader det bundfælde sig.
Hvem kan have glæde af psykoterapi?
Alle kan have glæde af terapien, hvis de tror på at personlig udvikling er mulig.
Hvorfor virker terapi og coaching?
I bogen “Hjernen og den følelsesmæssige intelligens” (2014) fortæller Daniel Goleman om, hvordan hjernen er plastisk. Den gode nyhed er, at vi derfor kan forme hjernen og bevidstheden ved at træne den. Det viser hjerneforskningen. Derfor virker coaching og terapi også, hvis det bruges rigtigt. Det er vigtigt i terapien at huske på, hvad du gerne vil opnå og hvilket liv du gerne vil leve – frem for mest af alt at køre rundt i fortiden.