Om Elsebeth
Jeg er optaget af, hvordan vi kan give vores indre verden lidt mere opmærksomhed og skabe balance i tilværelsen. Ved at arbejde bevidst med at træne hjernen og nervesystemet, kan vi få mere plads til os selv i tilværelsen. Mere indre ro, glæde og en oplevelse af, at vi er og gør, det er dybt meningsfuldt.
Derfor er jeg NLP Master Coach og Psykoterapeut
Gennem tilværelsen har jeg oplevet forskellige smertepunkter. Det er noget, der er uundgåeligt for de fleste. Fx har jeg været ramt af stress for mange år siden, men fik dengang redskaber til at komme videre. Jeg tror på livslang læring og uddannelserne NLP Master Coach og NLP Psykoterapeut har formet mig meget. Drivkraften har i alle årene været et sug efter at forstå mig selv, andre mennesker – og hvordan vi får mest mulig mening, fylde og forståelse ind i tilværelsen.
Jeg kan også hjælpe dig godt på vej.
Du er sikret terapi af høj kvalitet, da jeg er optaget i Dansk Psykoterapeutforening.
Jeg er optaget af, hvordan vi kan give vores indre verden lidt mere opmærksomhed og skabe balance i tilværelsen.
Ved at arbejde bevidst med at træne hjernen og nervesystemet, kan vi få mere plads til os selv i tilværelsen. Mere indre ro, glæde og en oplevelse af, at vi er og gør, det er dybt meningsfuldt.
Vendepunktet
Det blev et vendepunkt for mig, da jeg i 2018 blev tilknyttet uddannelsesstedet NLP Huset. Her fik jeg mulighed for at skrive om mine interesser: NLP, coaching, psykoterapi, supervision og mindfulness. Ved siden af mit deltidsjob som kommunikationskonsulent og freelanceopgaver, valgte jeg at tage uddannelserne som NLP Master Coach og NLP Psykoterapeut. (Oprindeligt er jeg uddannet cand.mag. i dansk og massekommunikation fra Aarhus Universitet).
Uddannelserne som NLP Master Coach og NLP Psykoterapeut i NLP Huset er praksisnære. Det betyder, at jeg fra dag ét på uddannelsesforløbene har coachet og haft træningsklienter. Jeg har også trænet med mine medstuderende i mange, mange timer. Supervision og egenterapi har også været en del af pakken. Efter endt uddannelse er jeg fortsat med klienter, coachees, egenterapi, træning, og supervision. Derudover er jeg frivillig rådgiver i Psykiatrifonden for at hjælpe endnu flere.
Hvad gør jeg i dag?
Jeg har selv brugt år på at få modet til at realisere og kombinere det, der giver allermest mening for mig, på alle planer. I dag lever jeg af at hjælpe mennesker med psykoterapi og coaching. Ved siden af hjælper jeg virksomheder med kommunikation og marketing. Lyder det som to verdener, der er forskellige? For mig handler begge dele om empati, relationer og kommunikation – på to forskellige områder: Det levede liv og erhvervslivet.
Som psykoterapeut og coach hjælper jeg mennesker med at komme fri af livskriser, stress og andre fastlåste tilstande. Helt uundgåeligt kommer terapien og coachingen også til at handle om relationen til personen selv og til andre.